Velkommen til interessehjørnet. I dag kigger vi lidt på hvad torden og lyn egentligt er for noget?
85% af al lyn og tordenvejr forekommer i sommermånederne juni, juli og august i Danmark. Men hvad er så forskellen på lyn og torden? Lynet er selve den kraftige elektriske udladning, der skaber den lysene forgrening du ser på billedet. Så Man kan sige lynet er det vi ser, hvor torden er den lyd der forekommer som et brag, idet lydmuren sprænges. Forklaring kommer jeg ind på senere. Først kigger vi på de forudsætninger der skal ske, før tordenvejr er muligt. Her er det vigtigt at forstå hvordan varme og kulde fungerer. Forstil jer, at når det er varmt bevæger vi mennesker os udenfor, går ture, bader og er aktive, og når det er koldt, er tendensen at vi bliver indendørs og hygger os sammen. Dette er på en måde det samme hos molekylerne. Når det er varmt, er de mere aktive og fylder mere, hvilker vil sige at de vejer mindre per kg, hvorimod de kolde temperature får molekylerne til at samle sig tættere og bevæge sig mindre, hvilket betyder luften bliver tungere. Der findes to muligheder for tordenvejr: den første dannes i forbindelse med en frontzone, hvor en luftmasse løfter en anden fugtig og varm luftmasse til vejrs. Dette skaber oftest et mere sammenhængende område med torden der driver forbi. Den anden type dannes når noget luft i et mindre område bliver varmet mere op end dets omgivelser. Dette medfører at luften stiger til vejrs og danner skyer. De store temperaturforskellene der her kan forekomme mellem top og bund i atmosfæren giver kraftig opstigning og dannelse af lokale tordenskyer. Der er to overordnede typer af lyn: sky-sky og sky-jord. Overraskende nok er det kun ¼ af lyn der rammer jorden. Resten forgår mellem skyerne. Dette er der en lidt molekylær forklaring på som du kan se på min flotte tegning ;) Spændingsforskellen i tordenskyen antages at opstå når der sker fordampnings- og fortætningsprocesser i skyen. Når små dråber stiger op gennem skyen, støder de sammen med andre elementer som faldende dråber, iskrystaller og lignende. Denne sammenstødning får elektronerne slået løs, så de samles mod bunden af skyen. Nedfrysning af dråberne øger yderligere spændingsforskellen. Den nu tiltagende negative ladning på undersiden af skyen medfører, at jordoverfladen lades positivt. Nu er forudsætningerne opfyldt. Lyn kan nemlig forekomme mellem alle positive og negative ladningsregioner. Lynet sker mellem sky-jord når forskellen er stor nok. Her vil der blive skabt en ionisering af luften, der skaber en form for kanal. Men dette sker ikke i en lige linje, men i skridt, der giver lynet dets karakteristiske knækkede form. Forgrening sker faktisk ikke nødvendigvis mod det højeste og mest fremtrædende punkt på jordoverfladen, da støv, dråber og lignende kan skabe modstand. Lyn forgrener sig derfor i den retning hvor der er mindst modstand, frem for den korteste vej, hvilket også i sjældne tilfælde kan skyde mod atmosfæren i stedet. Som jeg forklarede tidligere, blev undersiden af skyen mere negativ, hvilket må betyde den øverste del er mere positiv. Da denne ladningsforskel forekommer, kan lyn også vandre til den positive del af naboskyen, hvilket er den type vi kalder sky-sky lyn. Nu ved vi hvordan lynet opstår og forgrener sig ned til jorden eller andre skyer.
Dette sker med nogle helt svimlende tal for varme og kraft. Det er sådan at når et lyn slår ned på kun et kvart sekund, kan det nå 30.000 Kelvin (svarende til 29.726,85 grader celsius), hvilket er 6 gange solens overflade temperatur på 6000Kelvin (svarende til 5726,85 grader celsius). Herudover har lyn en lysstyrke svarende til 1 million 100 watts glødelamper per meter!! Strømstyrken kan nu flere hunrede tusinde ampere og en spænding der kan komme op på millioner af volt. Dette er helt vildt når man tænker på lyn kun er få centimeter bredt. Dette resulterer i at luften omkring opvarmes så kraftigt og hurtigt at der forekommer en eksplosion, idet luften udvides. Denne eksplosion skaber en chokbølge der bryder lydmuren og danner et kæmpe brag, som er det vi kalder torden. Lyset fra denne eksplosion bevæger sig ekstremt hurtigt, og man kan derfor antage at når man ser et lyn, ser man det mens det sker. Lyden derimod tager 3 sekunder per kilometer at vandre. Dette giver mulighed for at bestemme hvor langt væk lynet er fra én. Den metode jeg er vokset op med, tæller man 1 kasse øl, 2 kasse øl osv. Men det mere præcise er at tælle sekunder fra lynet slår ned, til du høre braget og dividere antal sekunder med 3. Til sidst vil jeg slutte af med at sige at lyn og torden derfor er noget man skal respektere og herved ikke befinde sig under træer eller lignende strømledende genstande. Det bedste sted er i en bil. Tak for nu.
