Hej alle sammen. Der har været stille længe, så nu er det vist på tide med en ny fortælling. Her ser i Mandarinænder, hvilket er et af de smukkeste dyr jeg har nogensinde har set. Vi gik en tur i Tiergarten Berlin der ligger tæt på deres Zoologiske have – Berlin Zoo. Her måtte jeg i regnvejr hive mit kamera frem så hurtigt jeg kunne og i fuld begejstring prøve at tage så mange billeder som muligt. Men med gråt vejr er lyset begrænset og det er svært at holde kameraet stille når begejstringen er stor. Men det blev da til et billede af en flot andrik (hannen på 1. billede), en sød men lidt sløret hun (2. billede) og en ung han der endnu ikke har udviklet sin flotte fjerdragt (3. billede). I dag skal vi ikke snakke så meget om hvad det er for en flot fugl, udover at den yngler i Østasien, og faktisk er indført i Danmark og store dele af Europa. Vi skal snakke om et vildt fænomen kaldet seksuel dimorfisme som man især ser hos mandarinanden. Ordet lyder måske meget fremmet, men giver faktisk ret god mening. 
Seksuel dimorfisme benyttes om dyr hvor hannen og hunnen ser helt anderledes ud, både i farver, størrelse og lignende. Mange fugle har det, og vi ser det også hos fx søløver, søelefanter, løver og MANGE andre. Lige præcis dette, er det ordet beskriver: dimorfisme = to forskellige former. Et kendt eksempel er påfuglehannen med hans flotte halefjersdragt. Hvor stor og flot halen er, fortæller hunnen hvor gode gener han har og gør ham enormt attraktiv. Men selvom det er smart at være flot og kunne imponere hunnerne, kan en stor hale gøre dig til et nemt byttedyr, da ekstremiteten (halen) gør dig langsom. Så må man jo veje op hvad der er vigtigst - at have større succes hos hunnerne og samtidigt være nemmere bytte eller leve hele livet med lille sandsynlighed om at føre generne videre. OG det er jo netop det hele evolutionen handler om! At være tilpasset godt nok til at overleve og få afkom, så ens gener gives videre til næste generation og sikrer artens overlevelse. Så selvom en stor hale kan være et kæmpe minus på nogle punkter, har det været genialt i forhold til parringsucces. Hos mandarinænderne ser vi en enorm forskel i farver mellem han og hun. Det er selvfølgelig af samme årsag, at han gerne vil imponere hende ved at vise hvor smuk han er, og hermed hvor gode gener han har. Men at være så farverig gør dem dårligt kamufleret og hermed nemmere bytte. Derfor har mandarinænder været smarte at bygge deres reder langt fra de søer de opholder sig ved, og gerne i 6-7 meters højde for at undgå rovdyr. Hos søelefanter er størrelsesforskellen ret vild mellem han og hun. Dette skyldes at jo større hannerne er, jo stærkere er de ofte og vinder flere kampe. Hannerne kaldes tyrer og kan blive omkring 5 meter lange og veje op til 1800kg, hvorimod hunnerne bliver ca. 3 meter og vejer omkring 650kg. Prøv at søge efter søelefanters størrelse på nettet og se nogle vilde billeder!!!! Hannerne kæmper om territoriet og for adgangen til hunnerne. Deres kampe kan blive voldsomt blodige og fører til død hos den tabende tyr. Men hvorfor i alverden bruger de så meget energi på at blive store og stærke. Og hvorfor går de til angreb på hinanden, og tit kommer ud med ubehagelige skader? Jo ser i - der er jo mening med galskaben! Det er jo hele drivkraften bag evolution og hermed livets udvikling. Survival of the fittest – dem der er bedst tilpasset, overlever og får muligheden for at få afkom. 
Tak fordi i læste med, og jeg håber I er blevet lidt klogere på dagens emne? Har i nogle spørgsmål er i selvfølgelig velkommen til at skrive en kommentar! Ellers ønsker jeg jer en skøn dag! 

You may also like

Back to Top